Støbning af gulve
Støbning af gulve
Når man skal lægge gulv – hvad end det så er trægulv, linoleum, klinker, fliser, laminat, vinyl eller noget andet – så skal der helst være et godt undergulv. Her er der typisk tale om et betongulv, som skal støbes. Det er også her, at man får muligheden for at lægge gulvvarme og meget mere. Det er ligeledes hele omdrejningspunktet for denne artikel, der omhandler lige netop støbning af gulve.
Her kan du blive meget klogere på mange af de aspekter, som er gode at kende, når du skal have støbt gulv, renoveret huset eller bygge et nyt. Du kan blandt andet læse mere om, hvordan man støber gulve og om det er noget man kan gøre selv. Du får også gode tips til, hvordan du finder en god og billig håndværker til opgaven, samt hvad du kan forvente at prisniveau. Der er altså lagt op til masser af god informationer om støbning af gulve, og vi vil sådan set ikke bruge mere tid på at introducere artiklen. I stedet vil vi blot ønske dig god læselyst. Vi håber, at du bliver klogere!
Sådan støber man gulv
Lad os starte med at forklare, hvordan man støber et betongulv. Uanset om det er noget, du har tænkt dig at gøre selv, eller om du planlægger at få en håndværker til at gøre det, så er det godt at kende til processen.
#1 – Start med planlægningen
Som altid bør et projekt som dette starte med en god og ikke mindst grundig planlægning. Det vil sige, at du på forhånd skal beslutte dig for, om der skal installeres gulvvarme i betongulvet. Der skal også vurderes om der skal gøres plads til eventuelle installationer, rørtrækninger eller lignende gennem betongulvet. Det er især relevant, hvis det er i et køkken eller på et badeværelse, at gulvet støbes.
#2 – Gør plads til det nye gulv og eventuel isolering
Når ovenstående er planlagt og besluttet, kan selve arbejdet påbegyndes. Er det i et hus med eksisterende gulv, skal dette fjernes, hvilket kan være en omfattende proces. Her skal man være opmærksom på om der er isoleret grundigt nok under det eksisterende gulv. Hvis ikke, skal man sørge for at grave mere ud, så der er plads til yderligere isolering.
Er det et helt nyt gulv, der skal støbes, slipper man for at brække det gamle op. Man skal dog fortsat have gravet ud under gulvet, så der kan isoleres. Her bør man som minimum grave 60 centimeter ud til god isolering, hvis det er et indendørs gulv. Mindre kan gøre det, hvis gulvet lægges i en uopvarmet garage eller lignende.
#3 – Læg lagene og gulvvarme
Når der er gravet ud, er det med at påbegynde opbygningen af gulvet. Nederst skal være et såkaldt kapillarbrydende lag, der reducerer risikoen for, at der trænger vand op i gulvet fra jorden af. Ovenover dette lægges det isolerende lag, samt en dampspærre. Herefter er det tid til at lægge gulvvarme, hvis det er noget, man ønsker at gøre. Der sker ved at lægge et net af armeringsjern over de eksisterende lag. Herpå fastgøres gulvvarmeslangerne eller -rørene.
#4 – Støb gulvet
Når ovenstående er klaret, kan man påbegynde selve støbningen af gulvet. Det sker ved at hælde en
støbeblanding ud på gulvet. Her begynder det lidt komplicerede arbejde, fordi man skal sørge for at gulvet
bliver jævnt og uden huller.
Der er flere måder at gøre dette på, men det kan blandt andet være ved brug af afretningsrør, og dermed tage gulvet i mindre sektioner ad gangen. Så bliver opgaven mere overskuelig, og resultatet ofte også bedre. Herefter er det bare at lade gulvet tørre – men helst ikke for hurtigt. Du kan derfor med fordel lægge et lag plastfolie på gulvet, når det er tørt nok til at gå på. Herefter tørrer betonen langsommere, hvilket giver et bedre resultat med færre revner, ujævnheder og lignende.
Efter et par dage, kan man med fordel lægge et slidlag ovenpå gulvet for at hærde det yderligere. Det sikrer, at betongulvet holder længere, og er en god idé at lægge på, uanset om gulvet skal bruges råt eller om der skal lægges fliser, trægulv eller lignende ovenpå.
Kan man selv støbe betongulv?
Man kan som udgangspunkt godt selv støbe betongulv. Ovenstående afsnit er i grove træk en guide til, hvordan du griber hele processen an. Så hvis det ikke virker afskræmmende, kan du overveje at gøre det selv. Fordelen ved selv at støbe betongulv derhjemme er naturligvis, at man undgår at betale en håndværker for det. Samtidig lærer man en ny teknik, hvilket også er fint at kunne. Man skal dog være opmærksom på, at det kan kræve noget teknik, hvis man vil have gulvet til at blive helt plant og fri for ujævnheder, sprækker
og lignende.
Man løber således en lidt større risiko ved at gøre arbejdet selv, idet man kan lave reklamation, hvis en håndværker laver fejl. Støber du selv gulvet, har du ganske vist sparet dig selv for nogle penge, men hvis der sker fejl, er det også dig selv, der står med regningen.
Andre læste: Vandskuring af hus
Find den rigtige håndværker: Hvem støber betongulv?
Men hvem er det, man skal have fat i, hvis man gerne vil have en håndværker til at støbe et betongulv? Det er et godt spørgsmål – og i øvrigt et meget relevant spørgsmål også. Man skal jo gerne vide, i hvilken retning man skal kigge, hvis man vil finde en professionel, der kan klare arbejdet for en. Som udgangspunkt vil det være forskellige entreprenør, totalbyg-firmaer og lignende, der tilbyder støbning af betongulve. Man kan dog også finde murere, tømrere og sågar VVS’ere, der også kan løse opgaven.
Der er dog ingen tvivl om, at det som udgangspunkt er en opgave, der ligger inden for murerens arbejdsfelt. Årsagen til, at de andre håndværkstyper også kan finde på at tilbyde at løse opgaven er, at de som regel har andre (og mere traditionelle for deres fag) opgaver, der kræver et støbt betongulv.
Få tilbud på støbning af gulv
Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil have en professionel til at klare støbning af gulv i dit hjem, så er næste trin at finde den rigtige til at klare opgaven. Der er flere måder at gøre dette på. Den metode, som vi typisk anbefaler er, at man benytter en tjeneste som eksempelvis 3byggetilbud.dk.
Her kan man beskrive sin opgave og indtaste andre relevante oplysninger, hvorefter man vil modtage tilbud fra tre forskellige håndværkere og byggefirmaer, der kan løse opgaven. Det er både uforpligtende, gratis og hurtigt klaret, hvilket betyder, at der bogstaveligt talt ikke er nogen grund til at lade være.
Her får du automatisk tre gode tilbud, som du kan sammenligne på kryds og tværs, og efterfølgende frit vælge og vrage i mellem. Du er ikke forpligtet til at vælge et eneste af tilbuddene, hvis det viser sig, at de ikke helt lever op til det, du havde forventet.
Samtidig slipper du for at skulle finde håndværkere, der både kan og har tid til at løse opgaven. Du skal ikke bekymre dig om at finde deres kontantinformationer og så videre. Det hele kører automatisk gennem platformen, hvor håndværker i øvrigt godt ved, at de er i konkurrence med mange andre, hvilket som regel betyder attraktive tilbud.
Betongulv pris - hvad koster det at støbe gulv?
Men hvad koster det at støbe et gulv? Det kan være fint nok at have en idé om, forud for gennemgangen af de tilbud, som du forhåbentligt modtager på den ene eller anden måde. Problemet er bare, at det kan være rigtig svært at vurdere.
Den almindelige tommelfingerregel lyder dog, at man skal regne med omtrent 300 kroner pr. kvadratmeter eller 350 kroner i timen. Vær dog opmærksom på, at der er mange forskellige faktorer, der kan påvirke denne pris. Din bopæl, travlhed hos håndværkerne, eventuelle forhold, der besværliggør projektet og lignende. Derfor kan det være en god idé at indhente tilbud, da du her får tilbudt priser for støbning af betongulv, der er lidt mere specifikt målrettet lige netop det projekt, du står med. Sørg derfor også for at inddrage så mange oplysninger, billeder og så videre, når du beskriver opgaven.
Andre læste: Vandskuring af vægge
Fordele ved betongulv
Der er mange fordele ved betongulve. Først og fremmest er det jo værd at bemærke, at de både kan bruges som underlægning til andre gulvtyper, eller de kan bruges som rå gulve. Et råt betongulv kan absolut noget, og er også blevet mere populært rundt omkring i danske hjem – men det er ikke altid det rette valg.
Et betongulv har også en praktisk fordel; det reducerer nemlig mængden af vand og fugt, der kan trænge ind i boligen fra jorden af. Det fungerer automatisk som et isolerende lag – især, hvis man har lavet arbejdet ordentligt og grundigt (med kapillarbrydende og isolerende lag). Endelig er der den fantastiske fordel, at man kan støbe gulvvarme ind i et betongulv. Det giver et rigtig godt resultat, og sikrer samtidig, at man kan få varme i gulvet – uanset, hvad man vælger at lægge ovenpå betongulvet.