Skalmuring

Skalmuring

Skalmuring er et populært valg, når man står og skal renovere ældre huse og lignende. Hvis det er et projekt du står med, eller hvis du bare gerne vil blive lidt klogere på skalmuring, så er du kommet til det helt rette sted.

Her i artiklen dykker vi nemlig ned i, hvad skalmuring er for en størrelse, hvilke fordele det kan have, hvornår det giver mening at benytte metoden og meget mere. Vi kommer blandt andet også ind på priser, og hvordan du finder den helt rette håndværker – både pris- og kvalitetsmæssigt.

Vi håber naturligvis, at det kommer til at betyde, at du går herfra med mere viden omkring skalmuring. Vi tør ikke love, at du bliver en ekspert, men det halve er forhåbentligt også godt nok. Derfor vil vi heller ikke bruge mere tid på denne indledning, men blot ønske dig god læselyst!

Hvad er skalmuring?

Lad os starte med det basale: Hvad er skalmuring? Det er ikke en teknik, som ret mange kender til, hvis ikke de på en eller anden måde har haft kontakt med den. Derfor er det også helt forståeligt, hvis du ikke har helt styr på, hvad det reelt set går ud på, når man skalmurer.

Det kan vi heldigvis relativt enkelt opklare, for det er ikke en særlig kompliceret teknik. Det ligger faktisk lidt i navnet; skalmuring er nemlig et betegnelse for det man gør, når man murer en skal på en eksisterende mur. Det sker typisk ved, at man lægger et nyt og tyndere lag sten uden på den mur, der står i forvejen.

Det er typisk noget man gør, når man har at gøre med en eksisterende mur, der har lidt skade eller blot er ekstra udsat på grund af de materialer, den er opbygget af. Det kan nemlig være både billigere, nemmere og give et bedre resultat, at opmure en ny og tyndere mur, end at begynde at reparere skader eller udskifte eksisterende materialer i et murværk.

Giver en flot og stærk facade

Fordelen ved skalmuring er naturligvis, at man kan få en flot og stærk facade uden, at det behøver at blive et dyrt projekt. I stedet for, at man skal betale i dyre domme for at få repareret en skade i et gammelmurværk, kan man få opmuret en skal, der giver et ensartet udtryk for hele muren. Samtidig sikrer det, at den gamle og svage mur er bedre beskyttet mod vind og vejr, og dermed også bedre beskyttet mod fremtidige skader.

Man får ligeledes dækket eventuelle revner, sprækker og andre skønhedsfejl i det eksisterende murværk til. På den måde får man en facade, der både står flottere og stærkere end før. Og det er alt sammen sket uden, at man har skullet pille hele murværket ned for efterfølgende at mure det op igen. Man sparer med andre ord mange arbejdstimer på denne løsning – både nu og i fremtiden.

Andre læste: Vandskuring af hus

En oplagt løsning til gamle og klassiske huse

Nyere huse og bygninger er som regel bygget af materialer og med tekniker, der sikrer, at de er modstandsdygtige overfor det meste, og ikke har de store problemer med deres murværk. Står du derimod med et gammelt eller klassisk hus, hvor der er blevet benyttet bløde mursten eller andre mere skrøbelige materialer og teknikker, kan skalmuring være en rigtig god løsning på at holde huset i god stand og reducere mængden af vedligeholdelsesarbejde.

Det er blandt andet en af årsagerne til, at skalmuring er meget brugt på bindingsværkshuse. Det er nemlig et måde at beskytte det gamle bindingsværk, så det slides mindre og dermed fjerner man også vedligeholdelsen. Det stiller selvfølgelig nogle krav til standen af murværket inden, at man bare dækker det til, men muligheden er der altså, og hvis det bliver gjort rigtigt, kan skalmuring være et rigtig godt valg.

Du skal dog være opmærksom på, at skalmuring er i dag ulovligt til restaureringsarbejde. Det bliver dog brugt meget til opmuring af gasbetonvægge og lignende opgaver.

Uforpligtende tilbud på skalmuring

Overvejer du at få udført skalmuring derhjemme? Så er det en murer du skal have fat i. Det er typisk en opgave, som alle murere kan klare, og derfor behøver det heller ikke at være svært at finde et murerfirma, der kan håndtere opgaven.

Vi er dog generelt af den holdning, at det ikke altid er den første og bedste murer, der reelt set er den bedste. For at sikre, at du altid får mest ud af dine penge, og samtidig får udført et arbejde af fornuftig kvalitet, kan vi kun anbefale, at du indhenter tilbud fra forskellige murere, når du skal have udført en opgave som eksempelvis denne.

At indhente tilbud på skalmuring er egentligt ret nemt. Man kan blandt andet bruge en portal som 3byggetilbud.dk. Her beskriver du din opgave med lidt ord og billeder, hvorefter den sendes i udbud blandt et væld af forskellige murere, der kan tage opgaven. De får herefter muligheden for at vende tilbage med deres bedste tilbud, og du bliver i sidste ende præsenteret for de tre bedste tilbud på opgaven – gratis og uforpligtende.

Fordelene ved at benytte en løsning som dette er blandt andet, at;

  • du slipper for at bruge tid på selv at finde murere i dit nærområde, der kan klare opgaven,
  • du får automatisk flere tilbud, som du nemt kan sammenligne,
  • du får som regel en ekstra god pris, fordi murerne ved, at de er i konkurrence med hinanden, og
  • du kan se, hvordan andre brugere på 3byggetilbud.dk har vurderet den pågældende murers arbejde.

Skalmuring pris: Tommelfingerregel for omkostninger ved skalmuring

Som med de fleste håndværkerprojekter, er det svært at give en præcis pris for, hvad det koster at få arbejdet udført. Det afhænger nemlig af en lang række forskellige forhold, der blandt andet tæller din bopæl, projektets omfang, travlhed hos håndværkerne, materialepriser og så videre.

Der er dog en tommelfingerregel for prisen på skalmuring, og den lyder på omtrent 18 kroner – 20 kroner per sten, der skal lægges. Det er dog eksklusive omkostningerne til materialer, som kommer oveni. En anden tommelfingerregel lyder, at man skal regne med et sted mellem 1.500 kroner og 2.000 kroner pr. kvadratmeter for opmuring af skalmur.

Andre læste: Vandskuring af vægge

Fordele ved betongulv

Der er mange fordele ved betongulve. Først og fremmest er det jo værd at bemærke, at de både kan bruges som underlægning til andre gulvtyper, eller de kan bruges som rå gulve. Et råt betongulv kan absolut noget, og er også blevet mere populært rundt omkring i danske hjem – men det er ikke altid det rette valg.

Et betongulv har også en praktisk fordel; det reducerer nemlig mængden af vand og fugt, der kan trænge ind i boligen fra jorden af. Det fungerer automatisk som et isolerende lag – især, hvis man har lavet arbejdet ordentligt og grundigt (med kapillarbrydende og isolerende lag). Endelig er der den fantastiske fordel, at man kan støbe gulvvarme ind i et betongulv. Det giver et rigtig godt resultat, og sikrer samtidig, at man kan få varme i gulvet – uanset, hvad man vælger at lægge ovenpå betongulvet.